MeetDenmark logo
Hotel with solor panels

Net Zero Carbon Event Initiative

Foto: Shutterstock

MeetDenmark skrev i 2022 under på ”Net Zero Carbon Event Initiative”. Initiativet er igangsat af The Joint Meetings Industry Council (JMIC) med det formål forbinde den internationale erhvervs- og mødeturismeindustri til den hurtigt voksende bevægelse mod netto nulemission i 2050.

I november 2021 mødtes verdens ledere i Glasgow ved COP26 for at præsentere, hvordan deres respektive lande vil opnå en reduktion på 50 % i CO2-emissioner inden 2030 for at leve op til Paris-aftalen. På dette møde blev det såkaldte ”Net Zero Carbon Events Pledge” lanceret med de første mere end 100 underskrivere, som dermed forpligter sig til en række konkrete indsatser for at adressere klimakrisen.

Konkret har Net Zero Carbon Events initiativet til formål at samle en bred vifte af industriens interessenter for at:

  • Kommunikere industriens forpligtelse til at tackle klimaændringer og opnå netto nul emission i 2050
  • Udvikle fælles metoder til måling af industriens direkte, indirekte og forsyningskædens drivhusgasemissioner
  • Konstruere en køreplan for industrien mod netto nul emission i 2050 og emissionsreduktioner i 2030 i overensstemmelse med Paris-aftalen
  • Fremme samarbejde med leverandører og kunder for at sikre omstilling og fælles tilgange
  • Etablere fælles mekanismer til rapportering af fremskridt og deling af bedste praksis

I 2022 blev alle underskrivere af initiativet inviteret til at samarbejde om at definere industriens køreplan. MeetDenmark bidrog bl.a. ift. destinationers og kongresbureauers rolle. Køreplanen blev lanceret på COP27 i november 2022. Initiativet nærmer sig (sommeren 2023) 500 underskrivere.

I 2023 er initiativets interessenter engageret i otte parallelle arbejdsspor, der definerer veje til emissionsreduktion i erhvervs- og mødeturismen. Fem arbejdsspor fokuserer på de prioriterede indsatsområder beskrevet i køreplanen: Venue energi, Mad og madspild, Logistik, Smart produktion og affaldshåndtering samt Rejser og overnatning. Tre tværgående arbejdsspor blev indført for at understøtte og koordinere initiativet: Måling, CO2 offsetting samt Rapportering.

Du kan læse mere om initiativet her: https://www.netzerocarbonevents.org/

Nedenfor kan du downloade et resume af det roadmap, der er udarbejdet i regi af initiativet.

road map

Roadmap: Route to Net Zero

Foto: ...