Copenhagen, All inclusive.
Wonderful Copenhagens strategi for hovedstadens turisme frem mod 2030.
Turismens regnskab er i dag langt fra all inclusive. Turismen bidrager til klimaforandringer og overturisme, men den bidrager også med langt mere positiv samfundsværdi. Vi vil sætte lys på turismens reelle bidrag til samfundet og verden - både plusser og minusser og de direkte og indirekte effekter, som turismen har. Derfor er navnet på vores strategi Copenhagen, All inclusive.
Vores mål er at blive en del af løsningen fremfor problemet. Vi ønsker at udvikle en turisme, som bidrager positivt til den lokale, nationale og globale udvikling, når alt gøres op. Og vi tror på, at hovedstaden kan inspirere til handling langt ud over hovedstaden.
Turismen har superkræfter. De kræfter skal sættes endnu mere i spil. Vi skal derfor bruge turismen til at gøre verden til en bedre destination. Vi er på en mission, der skal føre til, at en rejse til Danmarks hovedstad skaber en bedre verden, end hvis gæsten blev hjemme. Alt inklusive.