Morgen Kultur-Kick
Bliv klogere på innovation og kultur på 45 minutter
Analysefirmaerne Silverbullet og Kvistgaard+HIRD har identificeret en række spændende og håndgribelige innovationspotentialer, der kan hjælpe kulturbranchen med at komme styrket gennem Covid-19.
Med de online seminarer kan du blive klogere på innovation og kultur på 3x45 minutter.
Morgen Kultur-Kick 1: Kunderejsen, nye målgrupper og markedsføring
Hvilke nye erfaringer med kunderejsen kan kulturinstitutioner med fordel tage med på den anden side af Covid-19? Hvad har nye grupper af danske gæster betydet i forhold til segmenter og markedsføringstiltag nu og på sigt?
Oplægsholdere: Terje Vammen fra Silverbullet og John Hird fra Kvistgaard+HIRD
Gæster: Christian Have fra HAVE Kommunikation og Jakob Engmann fra BaggårdTeatret.
Seminaret blev afholdt tirsdag d. 18. maj 2021.
Morgen Kultur-Kick 2: Digitalisering og bæredygtige digitale forretningsmodeller
Covid-19 har sat turbo på digitale indsatser og den digitale kreativitet i kulturbranchen. Bobler den digitale kreativitet stadig og findes der en bæredygtig digital forretningsmodel?
Oplægsholdere: Peter Kvistgaard fra Kvistgaard+HIRD, Bjarke Bøgeskov og Terje Vammen fra Silverbullet
Gæster: Julie Rokkjær Birch fra KØN Gender Museum Denmark, og Mads Mikkelsen der vil fortælle om Roskilde Festivals koncept ”Sounds Like Roskilde”
Seminaret blev afholdt tirsdag den 25. maj 2021.
Morgen Kultur-Kick 3: Udendørsoplevelser og events
Flere kulturinstitutioner råder over inden- og udendørs arealer som med fordel kan nytænkes og inddrages i den samlede oplevelse samt bidrage til forretningen. Hvordan udnytter vi bedst muligt de arealer, vi har til rådighed?
Oplægsholdere: Terje Vammen fra Silverbullet, John Hird og Peter Kvistgaard fra Kvistgaard+HIRD
Gæster: Marianne Torp, Statens Museum for Kunst, og Jan Michael Madsen, Harbour Trekking
Seminaret blev afholdt tirsdag den 1. juni 2021.
De tre Morgen Kultur-Kicks er gratis og afholdes som en del af det nationale projekt Kickstart Kulturturismen, der er en national holdindsats sat i verden for at hjælpe kulturlivet med at komme godt igennem og videre med Covid-19.
Kickstart Kulturturismen er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse med Wonderful Copenhagen, Destination Nord, Destination Fyn og VisitAarhus ved roret.