Copenhagen Legacy Lab
Projektet kobler de besøgende internationale videnskongresser med det lokale erhvervsliv, forskningsmiljø og borgernære initiativer.
Wonderful Copenhagen samler branchens aktører i fælles, fokuserede indsatser i regi af netværk, udviklingsprojekter m.m. Bag organisationens turismefremmende aktiviteter står et samlet antal kommercielle samarbejdsrelationer på op mod 400 offentlige og private aktører.
To af de tre nationale udviklingsselskaber, MeetDenmark og Dansk Storbyturisme, er således forankret i Wonderful Copenhagen sammen med kongres/møde/event-netværket Meetingplace samt det landsdækkende krydstogtnetværk CruiseCopenhagen og Østersøens krydstogtnetværk Cruise Baltic.
Endvidere er flere udviklingsprojekter, hovedstadens oplevelseskort, Copenhagen Card, og ruteudviklingsprogrammet Greater Copenhagen Connected forankret i Wonderful Copenhagen og er alle en integreret del af Wonderful Copenhagens indsatser.
Wonderful Copenhagen driver en række indsatser, der har til formål at genoprette hovedstadens turisme. Herunder disse projekter med fokus op kultur, restauranter og innovation.
Wonderful Copenhagen huser Dansk Storbyturisme og MeetDenmark som er to af tre nationale udviklingsselskaber, der sammen med Dansk Kyst- og Naturturisme udspringer af den nationale vækstplan for dansk turisme, Folketinget vedtog i 2014.
MeetDenmark er etableret af de fem regioner og Erhvervsministeriet og har til formål at styrke indsatsen for at tiltrække internationale kongresser til Danmark mhp. at skabe vækst.
Udviklingsselskabet Dansk Storbyturisme har til formål at skabe innovation i dansk turisme med henblik på at styrke de danske storbyers markedsandele i den globale konkurrence om de storbyrejsende.