Event Piloterne

Event Piloterne melder sig ind i Meetingplace

Foto: Event Piloterne

Hos Event Piloterne handler det om at levere det bedst kvalificerede personale til deres kunder. Med næsten 20 års erfaring og et stort netværk inden for mødebranchen ligger dette mål også lige til højrebenet for virksomheden, der netop har meldt sig ind i Meetingplace.

Vi har talt med deres CEO, Lars Gylling Enevoldsen, om hvad det er, de egentlig tilbyder, og hvorfor de har valgt Meetingplace til.  

 

Kan du fortælle lidt om jeres virksomhed, og hvad I gør? 

”Event Piloterne udsprang af en ide om at levere det bedste servicepersonale til vores eksisterende kunder. Vi oplevede, at servicepersonalet ofte bestod af udenlandske studerende, der har brug for et arbejde for at få SU, og som ikke nødvendigvis er særlig dedikerede. Vi så også løsarbejdere, der aldrig havde prøvet at arbejde med konferencer mv. før, og som ikke var sammentømret med dem, de var på arbejde med. Så vi tænkte, at det kan vi gøre bedre.  

Vi er vant til fra vores andre selskaber at levere personale af høj kvalitet, uanset hvad de skal lave. Der gik tre dage, fra vi havde lanceret Event Piloterne,, til at vi fik den første store ordre på levering af al servicepersonale til DGI Byen under EM i fodbold. Dette kom i hus, fordi vi nyder stor tillid fra vores kunder.  

Vi ansætter gennem vores store netværk, som er opbygget gennem de sidste 19 år. Vores work/life balance tiltaler vores ansatte, og de synes, det er en fornøjelse at arbejde for os, da vi har interessante jobs, gode kunder og en stærk virksomhedskultur. Derfor sker 95% af ansættelser gennem anbefalinger fra allerede ansatte.” 

 

Q: Hvorfor har I valgt at melde jer ind i Meetingplace? 

"Vi kunne se, at mange af vores kunder og potentielle kunder var medlem. Da vi modtog en dialog invitation, sprang vi til, for tanken var, at vi lige så godt kunne være på forkant med vores kunders bestillinger ved at sidde med til bords. Vi ser netværket som repræsentant for det bedste som møde- og konferencebranchen kan mønstre." 

 

Q: Hvad håber I at få ud af samarbejdet med de andre medlemmer? 

”De medlemmer af netværket, der ikke kender os endnu, anser vi som potentielle samarbejdspartnere. Vi har det personale til events, som der efterspørges i forbindelse med møder og konferencer. Vi leverer dygtige, kommunikative, præsentable unge mennesker, som har overblik, og hjælper projektlederne med at komme i mål. Det er vores arbejdstese, at når man benytter vores personale, behøver man ikke kontrollere og holde opsyn med eller tænke mere på den side af et arrangement.” 

 

Læs mere om Event Piloterne.