Turismen og lokalbefolkningen - Danmark

2022

En analyse af befolkningens holdninger til turismen i Danmark og deres lokalområde

Turismeudvikling med udgangspunkt i borgernes perspektiv

Turisme påvirker det omgivende samfund, og samfundet påvirker tilsvarende turismen. En væsentlig forudsætning for bæredygtig turisme er derfor at sikre, at der er balance mellem den lokale befolkning og turisterne, der besøger Danmark og lokalområderne.

Et vigtigt initiativ i den forbindelse er en årlig borgerundersøgelse af opfattelsen af og opbakning til turismen i Danmark og de enkelte lokalområder. Denne rapport indeholder resultaterne fra 2022 og er dermed andet år i træk, der foretages en national undersøgelse af VisitDenmark. Nyt for årets rapport er, at der kan sammenlignes med 2021, som var et år, der var præget af corona. Hensigten er at gennemføre undersøgelsen hvert år i en årrække og dermed opnå indsigt i, hvordan befolkningens holdninger udvikler sig. I tillæg til den nationale undersøgelse opnår destinationsselskaber, der har valgt at indgå i undersøgelsen, viden om balancen mellem turismen og borgerne i deres lokalområde.

Som led i arbejdet med at etablere indikatorer for turismens sociale bæredygtighed har Metodeudvalget1 under Det Nationale Turismeforum etableret metoden til at afdække danskerens syn på turismens betydning for landet. Epinion har efterfølgende indhentet data. De overordnede resultater for 2022-dataindsamlingen afrapporteres i denne rapport.

Relaterede rapporter

Turismen og lokalbefolkningen - Danmark
Borgerne og krydstogtturismen i København
Oplevelse og brug af København under COVID-19
Transportanalyse