Sådan gør vi kulturen grøn
17.10.2022Se eller gense morgenmødet om et grønnere kulturliv og find konkret inspiration, viden og værktøjer til at komme i gang med den grønne omstilling.
Der er efterhånden bred enighed om, at vi uanset branche og område i vores samfund er nødt til at prioritere bæredygtighed og grøn omstilling. Det er ikke længere et spørgsmål om, vi skal gå den bæredygtige vej, men hvordan. Her på siden præsenterer vi konkrete værktøjer og den seneste viden inden for emnet.
Sådan gør vi kulturen grøn
Se eller gense morgenmødet Sådan gør vi kulturen grøn, hvor Dansk Storbyturisme sætter fokus på hvad bæredygtighed betyder for kulturinstitutioner og giver konkrete idéer til, hvordan bæredygtighed og grøn omstilling udføres i både strategi og praksis.
Arbejdermuseet i København danner rammerne for morgenmødet. Julie Lindegaard (strategisk kommunikationsrådgiver) er vært og moderator af to spændende samtaler. Første samtale er mellem Sara Line Bohn (projektchef, Nordea-fonden), Mikal Holt Jensen (sekretariatsleder, Green Attraction) samt Karoline Amalie Steen (kontorchef, Center for Klima & Erhverv, KL) og handler om hvilken grøn fremtid, vi ser ind i. Anden del af udsendelsen er inspiration fra kultur- og turismeerhvervet og er en samtale mellem Jens Søby (administrationschef, KØN – Gender Museum Denmark), Jan Kvistborg (SCO, Aalborg Kongres & Kultur Center) og Teo Juel Geer (direktør, Energimuseet).
Morgenmødet blev afholdt 26. oktober 2022 i regi af Kickstart Kulturturismen.
Værktøjer og viden
Find konkrete værktøjer og viden til at komme i gang med en grøn omstilling og læs mere om aktuelle certificeringsforløb i Dansk Storbyturisme, hvor du kan få hjælp og professionel vejledning.
Kontaktpersoner
Har du spørgsmål eller brug for sparring, er du velkommen til at række ud til din lokale kontaktperson i Dansk Storbyturisme med fokus på bæredygtighed.